Forsiden  Læs mere  Se kort demo af funktionaliteter  Ofte Stillede Spørgsmål  Tilmeld  

Om læringsstile

I USA har man siden 1970´erne forsket i under hvilke betingelser, at man bedst lærer nyt og vanskeligt stof. De amerikanske professorer Dr. Rita Dunn og Dr. Kenneth Dunn har med udgangspunkt i St. John´s University i New York arbejdet med det amerikanske begreb "Learning Styles" (se www.learningstyles.net), hvilket man på dansk kan kalde for læringsstil. Teorien er koncentreret om, hvilke faktorer der har indvirkning på forskellige menneskers læring. Dunn og Dunn har som udgangspunkt, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Hver enkelt person har visse præferencer, igennem hvilke de lærer bedst. Disse præferencer varierer fra person til person, og de kan i en vis udstrækning ændres med tiden samt med miljømæssige stimuli.

Dunn og Dunns forskning er interessant, idet den med udgangspunkt i praksis i klasseværelset går tæt på det enkelte barns forskellige måder at lære på. Desuden er teorien koncentreret om, hvilke faktorer der har indvirkning på forskellige børns læring.

Dunn og Dunn har som udgangspunkt, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Hver enkelt person har visse præferencer, igennem hvilke de lærer bedst. Disse præferencer varierer fra person til person, og de kan i en vis udstrækning ændres med tiden samt med miljømæssige stimuli.

Definition

Denne personlige læringsstil udgøres af en række biologiske, udviklingsmæssige samt miljømæssige karakteristika, som gør, at nogle lærer bedre ved visse læringsmiljøer og -metoder, som for andre kan være uden nogen som helst effekt. Dette leder os over i Dunn og Dunns definition af "learning style":

"…the way in which each individual learner begins to concentrate on, process, absorb and retain new and difficult information."1

Læringsmæssige præferencer

Vi har alle vores særlige læringsmæssige forcer, hvilket Dunn og Dunn kalder for "strengths". Disse forcer eller præferencer er især vigtige for os, når vi skal lære nyt og vanskeligt stof. Især i disse situationer er det væsentligt, at læringsmiljøet er indrettet på en sådan måde, at det tilgodeser netop vores måde at lære på. Sker det, vil læring foregå lettere.

Det er særligt vigtigt at holde sig dette for øje, når vi i skolen støder på elever, som har vanskeligheder med skolens måde at lære fra sig på. I disse tilfælde er det essentielt at kortlægge, hvad den konkrete elevs læringsstil og præferencer er for siden at tilrettelægge undervisningen herefter.

For at kunne kortlægge og tilgodese den enkelte elevs særlige måde at lære på har Dunn og Dunn over flere år løbende udarbejdet en model over, hvilke stimuli der influerer på vores måde at lære på. Modellen bliver revideret i takt med, at forskningen indenfor "Learning Styles" frembringer nye betydningsfulde resultater.

Læringsstilsmodellen

Modellen i sin helhed ser således ud:

Modellen er opdelt i 6 grupper med hver deres elementer:

  • De psykologiske elementer: Kan du lide at arbejde med en opgave "trin-for-trin"? (analytiker) Eller foretrækker du fra starten, at du kan se formålet med opgaven og se dens helhed? (holist) Går du straks i gang med en ny opgave (impulsiv), eller foretrækker du at sidde at tænke opgaven igennem, inden du går i gang (refleksiv)?
  • De perceptuelle forcer: Lærer du bedst ved at lytte (auditiv), se (visuel), røre (taktil), eller skal du helst bevæge dig (kinæstetisk), mens du lærer?
  • De fysiske elementer: Lærer du bedst med eller uden lyd, lys, mad og drikke? Skal der helst være koldt eller varmt i lokalet? Foretrækker du at sidde ved dit skrivebord eller at lægge på sofaen, når du læser lektier? Eller er det lige meget?
  • De følelsesmæssige elementer: Er du god til at motivere dig selv, når du skal lære noget vanskeligt? Er du god til at holde ud? Er du vedholdende? Føler du stort ansvar for dit arbejde? Har du behov for struktur, når du arbejder?
  • De fysiologiske elementer: Foretrækker du at småspise og drikke lidt, når du skal lære noget nyt og svært? Arbejder du bedst på bestemte tidspunkter af dagen? Skal du helst bevæge dig, mens du arbejder?
  • De sociologiske elementer: Arbejder du bedst alene eller i par? Arbejder du bedst i grupper, som I selv har valgt, eller i grupper som læreren har valgt? Arbejder du bedst, når din lærer eller en anden er i nærheden? Eller har du behov for en blanding (en variation)?

Forskningsresultater

Dunn og Dunns forskning har ført til flere interessante konklusioner. Nogle udpluk af den amerikanske forskning viser f.eks.:

… at giver man eleverne lov til regelmæssigt at bevæge fra et konkret fysisk læringsmiljø til et andet, opnår de bedre læring, end hvis de skulle sidde stille på deres stol hele tiden, som der er tradition for i skolen.2

… at eleverne opnår signifikante bedre indlæringsresultater, når de også får mulighed for at sidde på tæpper på deres stole, på gulvet, på sofaer eller andet informelt blødt møblement.3

… at kun 10-12 procent af børn i 6-7-årsalderen kan huske ca. ¾ af hvad, de er blevet fortalt i løbet af en periode på 40 til 50 minutter!4

… at hovedparten af børn i alderen 6-11 år lærer bedst sidst på formiddagen. S. Caruthers og A. Young lavede i 1980 en undersøgelse med denne interessante konklusion. Det viste sig, at elevernes motivation, opførsel samt faglige resultater indenfor faget matematik alle blev mærkbart forbedret, hvis eleverne fik lov til at lave opgaverne på den tid af døgnet, der passede den enkelte bedst. Dette tidspunkt varierede meget. Lige fra de globalt og holistisk orienterede børn, som foretrak at arbejde "op ad" dagen, til de mere analytisk orienterede, der foretrak at arbejde tidligt på dagen.

… at analytiske elever foretrækker at få en "trin-for-trin"-gennemgang af læreren, mens mere globalt orienterede elever foretrækker helheden først for at se idéen med hele konceptet fra begyndelsen af. Faktum er, at undervises børn efter netop deres læringsstil, så lærer de nemmere og mere.5

… at hovedparten af alle børn foretrækker at lære svært stof alene, hvilket de opnår bedre resultater med! Andre igen foretrækker at arbejde med svært stof sammen med andre. Det kan være parvis eller gruppevis med mere eller mindre deltagelse af læreren.6

… at cirka 70 procent af børnene er meget påvirkelige af lysforholdene i læringsmiljøet. Dette skal forstås på denne måde, at mens nogle elever kræver veloplyste lokaler for at lære optimalt, lærer lige så mange børn faktisk bedst med svag eller dæmpet belysning.7 Ofte har det endda vist sig, at stærkt lys har gjort elever rastløse og hyperaktive.

Den analytiske skole

Desuden viser det sig, at de fleste børn ved skolestarten i 6-7-årsalderen typisk er globalt orienteret, hvilket vil sige, at man tænker i helheder frem for elementer. I skolen møder de så en meget analytisk tradition, hvilket betyder, at vi underviser måske flertallet af børnene i indskolingen stik imod den måde, som de lærer bedst på.

Op igennem skolegangen ændrer læringsstilen sig langsomt, idet eleverne tilpasser sig skolens og lærernes analytiske præg. Læringsstilen går altså generelt fra at være meget helhedsorienteret til at blive meget analytisk p.g.a. skolens fokusering på de analytiske læringsformer.

Undervisningsstil

På samme måde forsker man i lærerens undervisningsstil således, at man også kan afdække denne. Mange indenfor uddannelsessektoren har erfaringer med, at nogen lærere fungerer bedre sammen med nogen klasser frem for andre. Man kan spørge, hvorfor det forholder sig således, at ellers kompetente lærere på en eller anden vis ikke fungerer optimalt i sociale eller undervisningsmæssige sammenhænge med nogen bestemte klasser? Den amerikanske forskning peger på, at et svar kan ligge i den uoverensstemmelse, der kan være mellem en lærers undervisningsstil og en klasses gruppe-læringsprofil. På flere skoler i USA er man begyndt drage konsekvensen af denne viden ved bevidst at matche læreres undervisningsstil med elevers læringsstil, så vidt som det nu er muligt. Måske kan I også selv prøve at eksperimentere med dette?

Læs mere om læringsstile og find redskaber og aktiviteter på www.skoleportalen.dk

Kildehenvisninger

1 Henry S. Tenedero: "Breaking the IQ Myth", Henyo Publications, 1998, s. 5.
2 Joan Della Valle: "An Experiment and Investigation of the Relationship(s) between Preference for Mobility …", 1984.
3 Rita Dunn: "Redesigning the Conventional Classroom to Respond to Learning Style Differences", artikel i "Everything You Need To Successfully Implement A Learning-Styles Instructional Program: Materials And Methods", AAIE, 2000. Rita Dunn skriver om designet af møblerne ud fra forskning lavet af bl.a. den engelske forsker T.C. Shea i 1983.
4 Rita Dunn, Kenneth Dunn og Janet Perrin: "Teaching Young Children Through Their Individual Learning Styles", Allyn and Bacon, 1994, s. 17.
5 Henry S. Tenedero: "Breaking the IQ Myth", Henyo Publications, 1998, s. 21. Efter forskningsresultater af C. B. -Douglas i 1979.
6 Thomas de Bello: "A Critical Analysis of the Achievement and Attitude Effects of Administrative Assignments…", 1985.
7 Jeffrey Krimsky: "A comparative analysis of the effects of matching and mismatching fourth grade students with their learning style preferences for the environmental element of light and their subsequent reading speed and accuracy scores", Doctoral dissertation, St. John´s University, New York, USA.